onsdag den 9. april 2014

Den byggesagkyndige fra Bolius kiggede forbi

Vores hus er blevet udstyret med låse, men vi er ikke blevet udstyret med nøgler, så vi kan ikke komme ind og se, hvordan byggeriet skrider frem. Under vores forhandlinger med Huscompagniet, fik vi skrevet ind i kontrakten, at vi og den byggesagkyndige skulle have nøgler til huset. Desværre er Huscompagniets byggeleder taget på ferie, så det må vente til efter påskeferien.

Huscompagniet tørrer huset
Vi fyrer for fuglene. Der fiser varm luft direkte ud i det fri, mens huset tørrer.



Vi kiggede forbi en dag i arbejdstiden. En enkelt malersvend sad i huset og fik sig en smøg. Arbejdet med at sætte filt op er i fuld gang. Vores byggesagkyndige fra Bolius har været på besøg og skrevet et notat om husets tilstand. Det eneste problem, hun bemærkede, var et revnet betonelement. I byggelederens fravær ringede vi til Huscompagniet i Ringsted, og de sender en murer ud for at udskifte elementet. Alt er godt.


Taget på vores Huscompagniet-hus
Taget er lagt, og der ligger mursten parat rundt om huset.